Handbjerg Kirke er en af landets 400 vejkirker, hvor der er åbent i dagtimerne for besøgende og interesserede.
Folderen fra Kirkefonten med alle de øvrige vejkirker ligger i våbenhuset.

Velkommen i Handbjerg Kirke -  også om søndagen 

Handbjerg Kirke

Handbjerg Kirke ligger smukt på toppen af Handbjerg bakke ca. 12 km. nord for Holstebro. Når man kommer kørende ad Skive-Holstebrovejen lægger man uvilkårligt mærke til kirken, ikke mindst når den om aftenen er belyst. 

 

Handbjerg Kirke er bygget i den store kirkebyggeperiode i 1100-1200 tallet, og er en typisk gammel landsbykirke. Den er opført i romansk byggestil af granitkvadre med en indvendig kerne af kampesten i murene. Hele den gamle bygning hviler på skråkant sokkel.

Tårnet blev føjet til i den sene middelalder, og er bygget af genanvendte kvadre og munkesten. Tårnet fik igen dets nuværende højde ved restaureringen i 1958, efter at det et par hundrede år havde været et stokværk lavere. Våbenhuset, der ligger ved nordsiden af kirken, nævnes allerede i 1663.

 

Et fotografi fra ca. 1890 var en god hjælp ved den seneste restaurering i 1995, da kirken fik sit nuværende alterparti. I årene 1912-20 var kirken udsat for en meget hårdhændet ?fornyelse? hvor altertavlen blev kasseret, men de smukke gamle og uerstattelige figurer fra middelalderen blev i sidste øjeblik reddet op på loftet. I 1958 blev der atter lavet et skabsalter og figurerne vendte tilbage til deres rette plads. Først i 1995 blev de trekantede topstykker og fodstykket med Jesu korsord til Maria og Johannes genanbragt. I alterbordet findes et lille skrin, hvor der har været et helgenrelikvie (sikkert en benstump, som hævdedes at stamme fra en bestemt helgen).

 

Den smukke alterdug er udført og skænket i advent 1998 af  håndarbejdslærer Inger Nedergaard Jessen, Sunds. Hun er tidligere Handbjergbo, født i sognet og både døbt, konfirmeret og viet i kirken.

 

Den gamle fontehimmel, der i lange tider lå på loftet, blev ved restaureringen i 1995 genanbragt over døbefonten. Denne bærer en runeindskrift af ukendt betydning. Runeindskriften udmærker sig ved, at skrifttegnene er lavet som forhøjninger og ikke som normalt fordybninger i stenen. Dåbsfadet med syndefaldsmotiv er fra middelalderen og kan være det ?Messingfad til Fonten?, der blev skænket 1718.

Stolegavlene har gennem tiderne haft forskelligt udseende. Indtil restaureringen i 1995 var der ingen topstykker, men på et billede fra 1890 (som før omtalt) kan man se, hvordan gavlene fra Henrik de Lindes tid så ud. Disse topstykker med muslingeskallen blev lavet på ny og genanbragt på bænkeenderne. Muslingeskallen er for øvrigt apostlen Jacobs symbol. De gamle smukke numre på stolelågerne fra rokokotiden blev også afdækket, og kan nu igen ses. Numrene stammer fra stoleregistrets tid, da hver gård havde sin bestemte kirkestol. Ordningen blev afskaffet i 1800-tallet, men mange fortsatte lang tid efter at benytte ?deres? stol.

 

Prædikestolen og dens lydhimmel er fra først i 1600-tallet, og er i renæssancestil. Mange prædikestole bærer evangelistbilleder og skriftbånd, men Handbjerg Kirkes har ikke nogen af delene.

 

Kirken med 3 kirkeskibe

Mellem lysekronerne hænger Stjernen, og det blev skænket af i 1958  i forbindelse med kirkerestaureringen. Det blev skænket af en familie, der ønskede at være anonyme. Skibet hedder ?Stjernen? og er placeret over midtergangen. Det er bygget af gartner Ejnar Østergaard, Fur. Han var kirkebetjent i Naur, inden han flyttede til Fur. 

Det andet kirkeskib i Handbjerg (billedet herover) er en model af det svenske orlogsskib Vasa, der blev bygget som datidens prægtigste krigsskib, men på grund af en konstruktionsfejl i skroget kæntrede og sank det i Stokholms havn allerede på sin jomfrurejse den 10. august 1628 efter blot 1 sømils sejlads. Skibet blev genfundet i 1956 og bjærget den 24. april 1961. 
Modellen, der er udført og skænket af kunstmaler Arne Christensen, Handbjerg i 1996, gengiver meget fint i detaljer den tids orlogsskibe.

Handbjerg Kirke betød meget for Arne Christensen, og derfor var han glad for at kunne overdrage de to overordentlig smukke skibsmodeller, og lade dem indtræde i funktionen som kirkeskibe.

Gavebrevenes ordlyd og moderskibenes historie samt  modellernes tilblivelse gengives herefter med Arne Christensens egne ord med få undtagelser. Handbjerg menighedsråd vil også gerne her udtrykke sin taknemmelighed for modtagelsen af de overordentlig smukke kirkeskibe.

                                   Gavebrev  -  Regalskibet VASA
D.28. august 1628 kæntrede det stolte svenske Regalskib VASA paa sin første Rejse, og gik til Bunds i Stockholms Havn. Dette skete efter kun 20 Minutters Sejlads.

Omkring 1960 lykkedes det at hæve VASA, der nu ligger paa sit Museum i Stockholm som det Klenodie det er, og som det Fredens Skib, det blev. Vasa kom aldrig i kamp, og hendes 64 kanoner kom aldrig til at sprede Død og Ødelæggelse rundt omkring.

Det er en Glæde på denne Dag at kunne skænke en Model af dette smukke Skib til Handbjerg Kirke, - dette Guds Hus til Hæder og Pryd. Maa dette smukke Kirkeskib da i mange Aar fremover have sin Plads i denne Kirke, og maa dette Skib, ved at det stævner mod Øst, Imod det himmelske Lys, minde os om, at Gud vil føre os alle frem over Livets stormende Hav, - hjem til sin Frelse der venter os forude i den himmelske Havn.

Saa bestemmes det da, at Handbjerg Kirke fra denne Dag, Søndag den. 3. Marts 2002,- Kunigunde Dag, er rette Ejer af Kirkeskibet VASA.

Lindholm, Handbjerg,  
Testeret:
Domini et Datum ut Supra
       Arne Christensen

Arne Christensen fortæller om Regalskibet VASA:
Kong Gustav II Adolf, der var Sveriges Konge fra 1611 ? 1632 lod i 1620´erne bygge dette pragtfulde skib. VASA blev den tids mægtigste krigsfartøj, der skulle indsættes i Sveriges krig mod Polen. Besætningen skulle bestaa af 145 sømænd og 300 soldater.

Kabyssen (skibets køkken) fandtes paa nederste dæk, lige foran stormasten. Her var vægge og gulv af mursten, og her tilberedtes maden i store gryder, der rummede 80 l. Disse var ophængt over et åbent ildsted, der vel var skibets eneste varmekilde, - røgen herfra trak ud gennem dæksluger.

Mange søfolk paa datidens skibe paadrog sig alvorlige sygdomme paa grund af kulde, træk og fugt.

VASA var bestykket med 64 kanoner paa 2 dæk, indenbords var der meget trange og kummerlige forhold for de ombordværende. Men for at imponere var dette flydende træpalads udenbords udstyret med en enorm pragt. Der var ombord over 700 udskaarne figurer og skulpturer, overvejende placeret udenbords (på skibets udvendige sider) og malet i skønne farver og med forgyldninger. Mange af figurerne var over 2 m. høje, og de forestiller for en stor dels vedkommende kejsere og græske sagnkonger. Kong Gustav yndede at sammenligne sig selv med disse. Men også bibelske skikkelser er rigt repræsenteret.

Skibets imponerende Galionsfigur er en springende løve, der er 3 m. lang. Den sætter fra i et langt spring for fare på den lede fjende. Kongen yndede at blive kaldt Løven fra Norden.

Men Vasa kom aldrig i kamp. Søndagen d. 10. August 1628 sejlede VASA ud på sin jomfrurejse. Men paa grund af skibets højde, 52,5 m. fra køl til stormastens flagstangstop og den 20 m. høje agterstavn i forbindelse med den ringe dybdegaaende, og fuld sejlføring, saa kæntrede det stolte fartøj og gik til bunds i Stockholm havn. Her laa det på 30 m. vand indtil ca. 1960. Hvor mærkeligt det end lyder, saa var det dette forlis, der reddede skibet. ? i stedet for, at det var kommet i kamp, og maaske her var blevet skudt til pindebrænde, saa lå det nu beskyttet paa de 30 m. vand, hvis konstante temperatur på 4 grader C. yderligere medvirkede til skibets bevaring, og til at vi i dag kan glæde os over dette smukke fortidsminde.

Ca. 1960 lykkedes det at hæve VASA, og at foretage en omfattende restaurering og konservering. I bogen: VASA ? Kungens Skepp, skrevet af Lars-Aake Kvarning og Bengt Ohrelius, gives der en udførlig beskrivelse af denne verdenssensation.

VASA ligger i dag beskyttet paa sit Museum i Stockholm, og bliver her beundret af 100.000 af mennesker fra hele verden.


VASA som kirkeskib
I mange kirker hænger der modeller af krigsskibe, der har deltaget i mange træfninger. Dette har ikke været tilfældet for VASA, der aldrig kom i kamp, og derfor kan betegnes som et fredens skib, der er værdig til at have en model, der er et kirkeskib.

Den nu afdøde britiske flyverofficer, Raymond  Marquis Nielsen, har bygget den pragtfulde model af VASA, der nu hænger som kirkeskib i Handbjerg kirke. Modellen er bygget i størrelsen 1:50. Det var også ham, der byggede et andet kirkeskib, der hænger i denne kirke, - nemlig orlogsskibet Norske Løve, der blev ophængt i kirken i 1996.

Naar man betragter VASA kan man, via et par aftagelige dæksplanker, se nogle af trapperne, der fører ned til de underste dæk, ligesom man i skibets bagbordsside kan se kanonerne paa deres lavetter paa kanondækkene.

Efter hvad flyverofficeren har oplyst, findes også her kabyssen paa nederste dæk, lige foran stormasten.

Arne Christensen overtog omkring 1998 den flotte skibsmodel, der for øvrigt har været vist i fjernsynet paa TV 2.

Efter overtagelsen paabegyndtes arbejdet med at uskære ca. 300 af de mange figurer, der pryder VASA, - de, der kan ses udefra paa skibet. Alle figurer er skaaret i Abachitræ.

Først paabegyndtes galionsfiguren, den forgyldte springende løve, der sætter fra i et langt spring. Forskibet, der kaldes Gallionen, bærer paa hver side 10 høje figurer, der forestiller romerske kejsere og græske sagnkonger.

Under Gallionen gaar en frise, der bærer de medvirkende i et sagn fra den græske mytologi: Pelius´ Kamp mod Havgudinden Thetis.

Paa siderne ses havfruer og delfiner samt de mange rødmalede kanonporte. Bagerst, - de to sidegallerier, styrbord og bagbord, bærer tilsammen 84 krigere og 20 konsoller med udskaarne  ansigter, de 6 taarne paa gallerierne er omgivet af 26 ?væne Sjøjomfruer?.

Skibets imponerende agterstavn er et kapitel for sig. Den bærer ca. 50 figurer, - øverst ses den unge konge, Gustav Adolfs kroning. To gribbe sætter kronen paa kongens hoved.

Herunder gaar en bandarole med bogstaverne G A R S. = GVSTAVVS  ADOLPHVS  REX  SVCCEETE.

Endvidere et aarstal 162?, (Det sidste tal er ulæseligt).

Agterstavnen domineres af Sveriges Rigsvaaben, der som skjoldholdere har to løver. Ved siderne staar der to høje skikkelser, - den ene (th) forestiller Hercules som ung, - den anden (tv) viser Hercules som gammel, der holder hunden , Cerberus i en kraftig jernlænke. Ovenover de to figurer  staar der to kvindeskikkelser, der skuer ud over havet.

Under en række med 7 krigere, staar der paa en platform 6  riddere, der holder vagt udenfor admiralens kahytsvinduer, samtidig med at flankere Vasaslægtens vaabenskjold, en stiliseret kurv, der har to drengebørn som skjoldholdere.

Herunder 20 krigere opstillet i tre rækker.

Nederst ses portene til de to agterste kanoner.

Øverst paa agterstavnen har kamplanternen sin plads, bærende en kvindeskikkelse i flagrende gevandter og holdende en fane.

Sejlføringen: Fokkesejlet, blindesejlet og mesansejlet er pakkede, ellers er alle øvrige sejl satte, undtaget bovenblindesejlet.

Fra mastetoppens flagstænger vajer forskellige vimpler.

Ved en festgudstjeneste søndag d. 3. Marts 2002 blev den engelske flyverofficer, Raymond Marquis Nielsens pragtfulde skib overdraget til Handbjerg kirke, der nu ejer et af landets smukkeste kirkeskibe.

                                                                    Arne Christensen

Norske Løve

 

 

Endelig er der Norske Løve (ses til højre herover) med det danske flag i masten. 

Det er med Glæde, at Kirkeskibet, Fregatten, ?Norske Løve? paa denne Dag kan overdrages til Handbjerg Kirke, - Gud til Ære, og Kirken til Pryd.

Det haabes da, at Menigheden vil tage vel imod dette Skib, - ved idelig Kirkegang betragte det, - og derved lade Tankerne gaa til dem, der har deres Gerning paa Verdenshavene, og derfor ikke altid kan deltage i en Gudstjeneste i en Kirke.

Maatte ?Norske Løve? saa i lang Tid fremover have sin Plads i Handbjerg Kirke, for at minde om Menneskets Sejlads paa livets Hav, og at Skibet, ved at det stævner mod Øst imod det himmelske Lys, altid maa minde om den Frelse, der er forude i den himmelske Havn.

Saa bestemmes det da, at Handbjerg Kirke fra denne Dag,- 
Første Søndag i Advent 1996, er rette Ejer af Fregatten, ?Norske Løve.?

I anledning af Fregatten, ?Norske Løves? Overdragelse til Handbjerg Kirke har Provst Hans Kristian Jørgensen, Holstebro, skrevet disse smukke vers:

Ja, Norske Løve er mit Navn,
Og naar jeg stævned ud fra Havn,
Var Døden for og Rædsel bag.
Men her i Handbjerg Kirke,
Gav Gud mig andet Virke:
At fremme Fredens, Naadens Sag!

Hans Navn til evig Ære
Mit Skrog skal altid bære,
-Mesan og Mast staar brast!
Men Kursen gaar mod øster,
Thi dér en Havn mig trøster,
Som holder Roret fast!

Jeg ser fra Skibets høje Loft
En Skare sat paa Bænk og Toft
-vi er paa samme Rejse.
Gud give os det Maal at naa,
Vi Himlens Havn i Eje faa,
Hvor ikkun Du bør knejse.


Her fortæller Arne Christensen ?Norske Løves? historie og baggrunden for kirkeskibets tilblivelse:
Orlovsskibet ?Norske Løve? var ? sit Navn til Trods ? et dansk Skib, idet Skibet eksisterede paa den Tid da Danmark og Norge var i Union.

Om ?Norske Løve? er det oplyst, at det blev færdigbygget og ekviperet i 1767, og det blev opkaldt efter den norske Løve i det dansk-norske Rigsvaaben. Skibet skal bl.a. være blevet benyttet som Vagtskib paa Øresund, men ved Københavns Brand i 1795 blev ?Norske Løve? raseret til Blokskib, og det blev herefter brugt til at huse hjemløse Familier.

Efter denne Indledning skal her omtales den britiske Flyveofficer, Raymond Marquis Nielsen. Det var ham, der paabegyndte bygningen af Modellen af den værdige Forgænger, ?Norske Løve?, - denne Skibsmodel, der senere kom til Handbjerg?.

Herefter fortæller Arne Christensen om Raymond Marquis Nielsen, der var uddannet flyverofficer. Han var opvokset i England og havde en dansk far. Under 2. Verdenskrig var han med ved Dunkerque, og slap på mirakuløs vis med livet i behold. Senere var han med i adskillige dramatiske situationer, hvor han øvede en heltemodig indsat. Efter krigen arbejdede han i Afrika. Her mødte han den danske WHO sygeplejerske Minna Madsen, som stammer fra Struer. De giftede sig, og bosatte sig senere i Struer.  En af Raymonds mange interesser var at bygge modeller af gamle sejlskibe. 

Arne Christensen fortsætter:
Som før nævnt paabegyndte Raymond Marquis Nielsen bygningen af Modellen af ?Norske Løve?, hvis smukke Skrog han nåede at faa færdiggjort .Den Akkuratesse der blev lagt i arbejdet ses her tydeligt, men en tiltagende sygdom bevirkede, at han ikke havde Kræfter til at bygge Skibet færdig med Master, Ræer og Rigninger. Han talte ikke gerne om sin Krigstjeneste og ønskede ikke at blive fremstillet som Krigshelt, - maaske kan det være derfor, han har valgt at lade de mange Kanonporte paa ?Norske Løve?, - i alt 48 - være lukkede. Raymond Marquis Nielsen døde i November 1992, 76 Aar gl?.

Omkr. 1990 var ?Norske Løve? ankommen til Handbjerg, - og her blev det færdigbygget (af Arne Christensen) med Master, Ræer, Rigning og andet Tilbehør, udført efter Originaltegninger. Bemærkes maa Skibets Gallionsfigur, den norske Løve, der holder Hellebardøksen. Paa Agterstavnen med det smukke Hækparti, der rummer bl.a. Kaptajnens Kahyt og Officersmessen, er anbragt to Hukmænd, - som de kaldes i Skibssproget, - disse mænd symboliserer Norges to Erhverv, Fiskeriet og Landbruget.

Til højre (styrbords) staar Fiskermanden med sit Net og sin Baadshage, og til venstre (bagbords) staar Landmanden med sin Fork.

Skibets smukke Dannebrogsflag, i Silke, er syet af en tidligere Handbjergbo. Fru Tinne Kristensen, nu boende i Havredal.

                                                                                        Arne Christensen

PS. Arne Christensen døde i juli 2002.

Det er altså nu afdøde kunstmaler Arne Christensen, Handbjerg, der overdrog i hhv. 1996 og 2002 begge store kirkeskibsmodeller til Handbjerg Kirke. Begge kirkeskibe blev påbegyndt af nu afdøde engelske flyverofficer Raymond Marquis Nielsen, Struer og færdiggjort af Arne Christensen, efter at de var blevet overdraget til ham.
Begge skibe er placeret udfor våbenhuset sammen med det "gamle" kirkeskib "Stjernen".

I dag er tårnrummet over kapellet forbeholdt orgelpiberne. Tidligere var det en herskabsloge for Lindefamilien med en adgang fra en udvendig fri trappe. Logen var udbygget med et herskabspulpitur. Om det indberettes i 1766, at de havde "fire høje vinduer, der giver kirken en stor prydelse".

 

De to malerier på væggen til højre for kapellet er sandsynligvis det eneste bevarede. Epitafiet til venstre gengiver inskriptionen fra Fru Hellena Christina de Lindes sarkofag. Den er sammen med de andre kister fra gravkapellet med de Lindefamilien for længst nedsat på kirkegården. Adelsfamilien, der ejede Handbjerg Hovgaard, og som omsorgsfuldt værnede om Handbjerg Kirke i hen ved 200 år.

 

Gengivelse af inskriptionen fra Fru Hellena Christina de Linde, født Hiermiins epitafium. Gengivelsen er udført at kunstmaler Arne Christensen, Handbjerg.

 

Nyeste inventar - orglet

Anden søndag i advent 2008 fik kirken et helt nyt orgel. Det gamle Frobenius-orgel på 5 stemmer  var efterhånden nedslidt, og.blev udskiftet med et nyt Frobenius orgel, og der var ekstra julelys i menighedens øjne. Mange års drøm var gået i opfyldelse med indvielsen af et helt nyt og velklingende orgel i Handbjerg Kirke.

Den lokale Handbjergdreng, Lasse Christensen, der sad på orgelbænken og fik lov til som den første at slå tonen an på det nye orgel. Alle pladser var fyldt i kirken, og biskop Karsten Nissen havde også kun lovord til overs for det nye orgel.

Han forklarede, at et orgel har to funktioner, dels af ledsage menighedssangen, dels at spille som selvstændigt instrument til glæde og inspiration for menigheden.

Ved gudstjenesten blev begge funktioner afprøver gennem Lasse Christensens orgelspil.

Ved den efterfølgende frokost i det nyrestaurede Kirkehus fortalte orgelbygger Henning Jensen, at Handbjerg Kirkes orgel er nr. 1027 af byggede Frobenius-orgler igennem tiderne. Og bag hvert enkelt orgel ligger en håndværksmæssig kærlighed til det enkelte instrument, så man hver gang føler en samhørighed med instrumentet. Men det er først, når organisten trykker på de rette tangenter, at orglet spiller, og musikken skabes at det hele går i en højere enhed. Det blev flot dokumenteret ved søndagens gudstjeneste.Arkitekt Gert Madsen kunne føje til, at det for hans vedkommende var orgel nr. 30, han havde været med til at sætte op i en dansk kirke. Det havde været en spændende udfordring, om orglet skulle ned i kirken eller blive oppe i tårnrummet.

Man valgte en kombination, der desuden gør Handbjergs orgel specielt. Det er nemlig blot det tredje orgel i Danmark med den specielle teknik, at der spilles på et elektrisk spillebord i kirkerummet, hvorfra der elektronisk sendes signaler op til orgelpiberne. Desuden slog arkitekten fast, at hele samarbejdet med stift, menighedsråd og håndværkere har været et skoleeksempel på godt samarbejde, når det er bedst.   

Sognepræst Hans Peter Lausten-Thomsen slog i sin tale fast, at der nu er satset på en langtidsinvestering, der formodentlig kan holde de næste 300 år. Døren ind til de Lindernes gravkapel er en af de smukkeste og mest sjældne af sin art i landet. Den smukke udskårne dobbeltdør var en tid overmalet, men fremstår nu som dengang, den blev stafferet første gang omkring 1761.

 

 

 

Udenfor kirken ses familiegravstedet.